Bordtennisworkshops hver fredag

"Man kan både få det bedre mentalt og fysisk af at spille bordtennis"

Click here for English

Af Stacey Goldberg, Kommunikationspraktikant.

Bordtennis har været med til at skabe en fordybende og sjov atmosfære i Trampolinhuset. Midt i multizonen ser man sjældent, at bordtennisbordet er foldet sammen. I stedet er lyden af bordtennisbolde, der rammer bordet en beroligende og konstant tilstedeværelse i Trampolinhuset.

I januar startede David Jason Lou fra Kina en bordtennisworkshop i Trampolinhuset. Bordtennis har bragt en masse sjov ind i hans liv, og han siger, at det har holdt ham ung både af fysik og af sind. Han begyndte at spille bordtennis, allerede da han var 6 år gammel og har fortsat gennem hele sit liv indtil nu.

 

Idéen bag bordtennisworkshoppen

David siger: ”Trampolinhuset er et sted, hvor asylansøgere og flygtninge kan slappe af, få energi og kommunikere. Jeg synes, at bordtennis er det sjoveste, og folk, som spiller bordtennis, kan nemt have det sjovt og blive gladere. Så det er idéen ved at lave en bordtennisworkshop i Trampolinhuset. Workshoppen tillader folk at forbedre sig, og det gør, at flere mennesker spiller bordtennis og nyder at gøre det.”

Trampolinhuset har et udvalg af forskellige aktiviteter, som sker i løbet af dagen. David forklarer, at et af hans andre motiver for at starte bordtennisworkshoppen er, at ”Trampolinhuset har en masse sprogundervisning i eksempelvis engelsk, fransk og arabisk. Og der er Democracy Class, men alle disse workshops handler om mental træning frem for fysisk træning”. På den måde sørger bordtennisworkshoppen for, at der også er fysisk aktivitet i Trampolinhuset.

 

Kom og vær med til bordtennis!

Bordtennisworkshoppen finder sted hver fredag (bortset fra sidste fredag i måneden) klokken 14-16. Bordtennis bringer en anderledes energi til Trampolinhuset.

  David (højre) står selv for de ugentlige bordtennisworkshops. Foto: Anna Emy

David (højre) står selv for de ugentlige bordtennisworkshops. Foto: Anna Emy

”Nogle kommer til mine workshops fordi det er sjovt, og fordi de får en smule træning ud af det og bliver sundere,” siger David. ”Man kan både få det bedre mentalt og fysisk af at spille bordtennis, og det er en god grund til, at de kommer til min workshop.”

Der er ingen grund til at være genert, hvis du ikke er god til at spille bordtennis. Davids workshop er både for seriøse spillere og folk, der gerne vil have det sjovt på alle niveauer, og han siger, ”Jeg kan se, at mange nyder det, når de deltager i min workshop. Nogle gange er der mange mennesker, der kommer og andre gange ikke så mange, måske kun omkring fem mennesker. Nogle af dem, der kommer, er gode, og andre er kun ved begynderniveau. Der er mange forskellige niveauer. Ingen er professionelle, så jeg lærer dem om, hvordan man har opnår de basale bevægelser.”

 

Konkurrence er sundt

David bliver ofte udfordret af hans elever, og han forklarer, at ”Hvis det er en seriøs spiller, giver jeg dem ingen chancer. Men nogle gange er jeg ikke så streng. Af og til giver jeg dem en chance.”

David håber på at se flere deltagere til bordtennisworkshoppen: ”Jeg håber flere spillere kommer. Jeg synes, det er meget vigtigt, at folk bliver udfordret, og jeg tror konkurrence er meget sundt i livet. Folk har brug for at være stærke, og det er sundt at få motion og konkurrence for at opnå et godt liv.”

Lad os se, hvem der bliver den første til at slå David i et spil bordtennis. ∎

Hold øje med Davids bordtennisworkshop eller de andre aktiviteter i Trampolinhuset i vores kalender eller ved at tilmelde dig vores ugeprogram på mail.

 


Læs mere


Støt Trampolinhuset

Ethvert bidrag tæller. Du kan være med til at sikre, at asylansøgere kan være en del af et fællesskab allerede fra dén dag, de kommer til Danmark.

Det betyder mere, end du kan forestille dig.