Pressemeddelelse om Kærshovedgaard

Sultestrejkende på Udrejsecenter Kærshovedgård: “Luk lejren! Vi er mennesker ligesom jer!”

Click here for English

Kærshovedgaard-sultestrejke

Af Kontaktpersonsnetværket for Afviste Asylansøgere Kærshovedgård, Trampolinhuset, The Bridge Radio, Stay Human-Aalborg, Solidarity Project Aarhus, Black Lives Matter Denmark og Freedom of Movements

“Luk lejren! Vi er mennesker ligesom jer!“ lyder budskabet fra de 28 sultestrejkende flygtninge, der siden 11. oktober har opsat en protestlejr foran det kontroversielle Udrejsecenter Kærshovedgård. De sultestrejkende flygtninge er alle afviste asylansøgere, der af forskellige årsager ikke kan deporteres. De er i stedet henvist til at opholde sig i en limbo-tilstand på ubestemt tid i det tidligere åbne fængsel, som siden 2016 har fungeret som Udrejsecenter.

“Vi dør langsomt” står der på dansk på et af de protesterende asylansøgeres bannere - et vidnesbyrd om, at regeringens intention om at gøre forholdene så utålelige som muligt på centret ikke blot er retorik. Senest kunne Edward Stanley berette om, hvordan han jævnligt var vidne til selvmordsforsøg.

De sultestrejkende kræver, at Udrejsecentret definitivt lukkes - og, at deres sager bliver genåbnet. Et krav, der ligger i tråd med den kritik, der har været rettet mod centret fra en bred vifte af aktører - fra Den danske Helsinki-komitéen for Menneskerettigheder, juraprofessor Jens Elo Rytter til Amnesty International. Nu rejser også flere eksperter i Europæisk migrationspolitik kritik af udrejsecentret (se nedenfor). Blandt andet fremhæver sociolog Annika Lindbjerg, at der ikke findes evidens for, at ‘utålelige’ leveforhold i udrejsecentre vil presse udviste til at forlade landet. Derimod viser international forskning fra blandt andet Norge, at meget få forlader landet frivilligt, og de økonomiske og menneskelige omkostninger ved foranstaltningerne derfor virker uproportionalt høje.

Sultestrejken er et politisk redskab, som gennem historien har været brugt i mange forskellige kontekster og med forskellige politiske formål. Historiker Johan Heinsen fremhæver eksempler i den danske historie, hvor sultestrejken har været brugt som politisk redskab på de danske slaveskibe og i protest mod forhold for fængselsindsatte så tidligt som 1720. På den måde indskriver de sultestrejkende flygtninge sig i en dansk og international protesttradition med deres kamp for menneskelige og værdige forhold for flygtninge i Danmark.

Mere info

Klik her for at downloade pressemeddelelsen, inkl. ekspertudtalelser, billeder fra strejken, og kontaktoplysninger til de sultestrejkende selv.