Mød Razieh

Razieh er 37 år og kommer fra Afghanistan. Hun har boet i asylcenter i Danmark i 5 måneder, og i øjeblikket er hun i praktik i Trampolinhuset. Hun får dansk- og engelskundervisning, laver mad hver fredag til huset og kommer i Kvindeklubben hver lørdag.

“Min engelsklærer i Sandholmlejren introducerede mig til Trampolinhuset, og det er jeg utroligt taknemmelig over. Trampolinhuset er virkeligt et godt sted for os, der bor i lejrene. At bo på et asylcenter er meget stressende. Især i Sandholmlejren, hvor vi ofte hører skud og ser tanks køre forbi fra den nærliggende militærlejr. Det er især usundt for mennesker, der er flygtet fra krig og konflikt. Derfor hjælper det at komme i Trampolinhuset, hvor jeg kan lave aktiviteter, der giver mening for mig.”

“En af de aktiviteter, jeg bedst kan lide i huset, er det ugentlige husmøde. Jeg elsker, når vi har diskussioner til mødet. I Trampolinhuset møder jeg mennesker fra mange forskellige lande og kulturer. Det er virkeligt interessant at tale med folk med forskellige meninger og diskutere forskellige synspunkter. Derudover er husmødet godt, fordi jeg kan få information om, hvilke begivenheder, der finder sted, både i og udenfor huset. Det er godt for min sjæl at være i Trampolinhuset."

Du kan være med til at gøre det muligt for Razieh og andre asylansøgere at få transportbilletter til at komme til og fra deres praktik i Trampolinhuset - bliv månedlig donor! Læs mere her.


Se også: