Mød Arqam: Vores børnepasningskoordinator

Trampolinhuset byder alle velkomne, og det gælder også børn. Der tilbydes børnepasning i huset for alle de forældre, der kommer til huset med deres børn.

Click here for English

 Arqam, 21, har været i praktik som børnepasningskoordinator i Trampolinhuset i foråret 2018. Foto: Eden Girma

Arqam, 21, har været i praktik som børnepasningskoordinator i Trampolinhuset i foråret 2018. Foto: Eden Girma

Af Eden Girma, frivillig og mor i Trampolinhuset

Huset er åbent fire dage om ugen, tirsdag, onsdag, fredag og lørdag i Women’s Club. Child care er tilgængeligt alle disse dage. Lege udenfor, ture til museer, picnic eller boldspil.

Børnepasserne hjælper børnene med at lave en masse aktiviteter mens forældrene arbejder, lærer sprog, går til rådgivning, går til lægen eller bare slapper af med en kop kaffe eller the.

Forældrene og børnepasserne i huset tillid til hinanden, og de kan også dele tanker om udfordringer hos børnene, så de kan løse dem i fællesskab.

Børnepasningskoordinatoren hedder Arqam, og han er 21 år. Siden foråret 2018 har han været i praktik som børnepasningskoordinator i Trampolinhuset.

Jeg interviewede ham angående hans erfaringer før og nu i Trampolinhuset. Mit spørgsmål til ham var: Hvilket arbejde lavede du før du kom til Trampolinhuset? Arqam siger: ”Jeg havde en del erfaring med børnepasning gennem mit arbejde i skolen. Jeg lavede aktiviteter med børnene, når de kom tilbage efter skole. De var i alderen fra 5 til 6. Alle de børn var statsborgere i Storbritannien, hvor skolen lå. Efter skole havde de ekstra aktiviteter i klubben.”

Kendte du til Trampolinhuset, før du søgte om frivilligt arbejde her?

”Jeg kendte faktisk ikke til Trampolinhuset, da jeg søgte praktikstillingen. Jeg så det bare, og så spurgte jeg, om jeg kunne arbejde med enten IT eller børnepasning. Jeg blev tilbudt stillingen som børnepasningskoordinator.”

Han fortsætter: ”Jeg er meget glad for at være her. Fordi børnene her er så søde. Jeg har lært meget om asylansøgere og flygtninge. Om hvordan livet er forskelligt for os. Men vi er alle i Danmark. Børnene med statsborgerskab har alt, de har brug for, men ikke de børn der vokser op i asylcentre. Jeg er bare ked af, at de ikke har de samme rettigheder som danske statsborgere. De har heller ikke samme muligheder, frihed, huse, mad eller generelt et normalt liv,” siger Arqam følelsesbetonet.

Arqam kendte ikke til børnenes tilværelse i asylcentrene, før han begyndte sin praktik i Trampolinhuset. Han kendte heller ikke til familiernes kamp for at opdrage deres børn i centrene, eller hvor anderledes livet som flygtning er sammenlignet med statsborgere. ”Så Trampolinhuset har givet mig et indblik i, hvordan livet i asylcentrene er.” Arqam påpeger, at der er et solidt og venligt fællesskab i Trampolinhuset, og at vi lærer meget fra hinanden.

En ting han ønsker sig som børnepasser er, at han ønsker børnene samme rettigheder til at blive behandlet på lige fod med andre mennesker. Han siger også, at hvert enkelt barn er vigtigt. Regeringen bør tænke sig om og ændre systemet for børnene, uanset om deres forældre så får opholdstilladelse eller ej.

Arqam siger: ”Jeg elsker børn. Min erfaring hjælper mig til at arbejde med børn, der kommer fra asylcentre. Jeg håber, systemet bliver ændret, og at alle børn får en bedre uddannelse og et godt liv. Alle asylbørn burde kunne komme i almindelig grundskole.”∎

 

Bliv en del af vores børnepasningsteam

Du kan også blive en del af Trampolinhusets børnepasningsteam eller andre frivillige teams i hust – klik her for at læse mere om frivilligt arbejde i Trampolinhuset.


Læs mere