Program 20.–26. maj 2019

Banner_uge program.png

PROGRAMNYHEDER:

SPECIAL EVENTS:

Foto: Lars Vibild

HUSMØDE: Bedre koordinering af frivilligindsatserne i Sjælsmark

Husmødet er Trampolinhusets demokratiske parlament og informationsforumT, hvor brugere, praktikanter, frivillige og personale deler nyheder og diskuterer presserende spørgsmål om huset og livet som flygtning eller asylansøger. Mødet finder sted hver tirsdag. Denne uge vil vi fortsætte diskussionen fra sidste uge om, hvordan vi bedre kan koordinere frivilligindsatserne i udrejsecenter Sjælsmark efter beboernes ønsker. Hvornår: Tirsdag den 21. maj kl. 16–17. Hvor: Trampolinhusets café. 

Screenshot 2019-05-20 11.33.14.png

DANS: Optræden af Copenhagen Contemporary Dance School

I forbindelse med Copenhagen International Dance Festival gæster 15 dansere fra Copenhagen Contemporary Dance School Trampolinhuset og opfører deres forestilling ”0-100.” Alle er velkomne!
Hvornår: Onsdag den 22. maj kl. 15–17. Hvor: Trampolinhusets multizone.

KUNST: Udstilling om højreekstremisme

I lyset af fremmarchen af racistiske, indvandringskritiske højreekstreme grupper og partier i Danmark og Europa har Trampolinhusets udstillingssted CAMP / Center for Migrationspolitisk Kunst lige åbnet en ny udstilling af den svenske kunstner Johan Tirén, som kaster et kritisk blik på det højrepopulistiske svenske parti Sverigedemokraterna. Kom og se udstillingen, som er åben frem til 26. juni. Hvornår: Tirsdage, onsdage, fredage 13–18, lørdage 14–17 (lukket sidste lørdag i mdr). Hvor: Trampolinhusets udstillingssted CAMP.

Screenshot 2019-05-20 12.04.42.png

DEMOKRATIKLASSEN: Den kurdiske selvstændighedskamp

I Demokratiklassen på fredag kan du lære mere om den kurdiske selvstændighedskamp. Alle er velkomne! Hvornår: Fredag den 24. maj kl. 14:30–16. Hvor: Trampolinhusets lille klasselokale.

P1055077.JPG

KVINDEKLASSE: Folketingsvalget – hvad lover partierne at gøre for børnene i Sjælsmark

I Kvindeklassen på fredag vil vi diskutere, hvad de forskellige politiske partier har lovet at gøre for de afviste børn i udrejsecenter Sjælsmark som en del af deres valgkampagne og et folkeligt ønske om forbedringer for børnene. Alle som identificerer sig som kvinder er velkomne! Hvornår: Fredag den 24. maj kl. 16–18. Hvor: Trampolinhusets lille klasselokale.